Politisk lussing til familieafhængig ældrepleje

Men scenariet møder stærk kritik fra socialordførere fra begge fløje.

»Det er også derfor, at vi - modsat Venstre - har sat penge af til, at der skal kunne være en vækst i den offentlige sektor, som netop modsvarer det, der hedder det demografiske pres,« siger Socialdemokratiets socialordfører, Maja Panduro (S) og refererer til, at partiet har budgetteret med en vækst på 0,6 procent.

»Det svarer til flere end 30.000 sæt velfærdshænder. Og det er de hænder, som lige præcis skal tage sig af min mor og din mor i fremtiden,« siger hun.

Hos Dansk Folkeparti vurderer finansordfører René Christensen (DF), at ældreplejen er en kerneopgave, som der er råd til, hvis blot man omprioriterer.

»Man har valgt at give fire milliarder kroner om året i selskabsskattelettelser, skrue ulandsbistanden op til 16 milliarder kroner om året og løsne op for indvandrerpolitikken, så vi nu bruger store milliardbeløb på integration. Det er helt forkert prioriteret. Vi mener, at der i hvert fald frem til 2020 er råd til en vækst i det offentlige på 0,8 procent,« siger han.

René Christensen bakkes op af partifællen socialordfører Karin Nødgaard (DF).

»Pårørende skal være pårørende og ikke agere professionelle plejere. Plejebehov skal i et velfærdssamfund varetages af det offentlige. Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer fremover, men det skal løses. Og er der knappe ressourcer, må der omprioriteres,« siger hun.

Hos de Konservative fremhæver socialordfører Benedikte Kiær (K) velfærdsteknologien som en del af løsningen.

»Vi skal gøre øget brug af velfærdsteknologi og øge udviklingen af den, så vi kan klare mere selv i vores hverdag, uden at vi behøver at være afhængige af, at der kommer nogen og laver kaffe til os,« siger Benedikte Kiær.

»Men når det gælder omsorg og pleje - herunder intimpleje - så mener jeg fortsat, at det er meget vigtigt, at det er en opgave, som velfærdssamfundet må tage på sig,« understreger hun.

Liberal Alliance mener heller ikke, det er de pårørende, der skal være afgørende for, om de ældre kan blive passet. I stedet skal den offentlige sektor effektiviseres, mener partiets socialordfører, Thyra Frank (LA).

»Når man betaler så høj en skat, som man gør her hjemme, er der også en forventning om, at man selvfølgelig bliver passet på den dag, man bliver gammel og ikke kan klare sig selv. Dernæst kan pengene sagtens findes, for vi har et alt for stort bureaukrati. Vi skal effektivisere den offentlige sektor, så vi får skåret ned på bureaukratiet og bevarer de varme hænder,« siger Thyra Frank.

Der vil om ti år være 30 procent flere ældre over 80 år end i dag, og en aktuel opgørelse over samfundsudgifter til forskellige aldersgrupper viser ifølge Jyllands-Posten, at en gennemsnitlig 50-årig dansker koster samfundet 30.000 kroner i udgifter til sundhed og sociale forhold, mens en 80-årig koster 104.000 kroner.

Dagens Gossip