Politisk opgør med betalte eksperter

Spørgsmålet er blevet aktuelt, fordi en juraprofessor ved Aarhus Universitet og en tidligere overvismand har udarbejdet notater, som olieselskabet Bayerngas har brugt i sit forsøg på at få ændret regeringens planer om en ny beskatning af olieudvindingen i Nordsøen. Ifølge Berlingskes oplysninger har de to forskere fået 150.000 og »op til 100.000« kroner for deres arbejde.

»Adel forpligter. Jeg synes, der bør være en knivskarp debat om faglig integritet på de forskellige universiteter. Jeg mener, at man får beklikket sin faglige integritet, når man går ud med sin professortitel og med sin titel som tidligere vismand og varetager kommercielle interesser,« siger energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Enhedslisten mener, at universiteterne bør sikre, at der er mest mulig åbenhed om forskernes arbejde.

»Det sætter et spørgsmålstegn ved universitetsforskernes troværdighed, når man ved, at de rent faktisk går rundt og laver rapporter, som er finansieret af bestemte firmaer,« siger Per Clausen.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) hilser en debat om professorernes bijob velkommen, mens de Konservative efterlyser et overblik over omfanget.

»Hvis der ikke er nogen regler for det her, så synes jeg, det vil være relevant at tage det op og få belyst omfanget. Jeg vil være sikker på, at man ikke bruger de offentlige lønkroner til at bedrive privat virksomhed for,« siger forskningsordfører Vivi Kier (K).

Nordsø-debatten har givet arbejde til en række af landets førende lobbyfirmaer. De har hjulpet selskaber som Bayerngas med at kontakte professor i statsforvaltningsret ved Aarhus Universitet Michael Hansen Jensen og professor emeritus og tidligere overvismand Christen Sørensen for at levere juridiske vurderinger af sagen. Det tyske selskab har brugt de to forskeres konklusioner aktivt. I et debatindlæg i Berlingske den 11. september skriver Bayerngas’ CEO, Arne Westeng, at olieselskabets konklusioner »bekræftes« af de to forskere.«Vi har foreslået et kompromis med en overgangsordning, der dækker bindende investeringsbeslutninger. At det er ganske rimeligt, bekræfter vurderinger, vi har bedt om, fra tidligere overvismand Christen Sørensen samt professor i statsforvaltningsret, Michael H. Jensen fra Aarhus Universitet.«

Michael Hansen Jensen fortæller til Berlingske, at han har taget »sin sædvanlige takst« og har fået »op til 100.000 kr.« for sit arbejde med notatet, som han har brugt »godt en uge« på at færdiggøre. Han påpeger, at det er sket i hans fritid og mener derfor ikke, at hans integritet kan beklikkes.

»Jeg er da ked af, hvis det kan opfattes sådan, at vi har et troværdighedsproblem. Men jeg vil sige, at jeg står på mål for hvert et ord, jeg har skrevet,« siger professoren.

Han fortæller samtidig, at han ikke ville have lavet notatet, hvis ikke han var blevet kontaktet af Bayerngas.

»Hvis jeg ikke havde fået penge for det? Nej, det tror jeg ikke. Det ville vist være hykleri at hævde det. Så ville det i hvert fald ikke se ud på den måde, for så ville det være noget, man ville kunne bruge i forskningsmæssig sammenhæng. For det her er selvfølgelig designet efter det, jeg blev spurgt om: Nemlig om jeg rejser spørgsmål ved det her,« siger Michael Hansen Jensen.

Svend Hylleberg, der er dekan ved Aarhus Universitet, vil gerne tage debatten med politikerne, men ser ingen fundamentale problemer i sagen og kalder Hansen Jensen for »en hædersmand«.

»Jeg vil ikke drømme om at forbyde folk at sige deres ærlige mening, som er baseret på forskning. Jeg mener faktisk, at det er helt afgørende i et demokrati,« siger han.

Også professor emeritus Christen Sørensen afviser politikernes kritik.

»Jeg har lavet et stykke arbejde, som jeg står inde for,« siger han.

Vil du mene, at man er 100 procent objektiv i sine konklusioner, når man får 150.000 kroner fra en interessent for at udarbejde et notat?

»Du kan vel ikke forvente, at jeg skal sige noget andet? Jeg mener kun, at jeg har skrevet, hvad jeg ville skrive,« siger han.

Det er ikke mere end et år siden, at Københavns Universitet ændrede sine regler for bijobberi. Derfor ønsker universitetet ikke at love, at reglerne bliver revideret på ny.

»Vores regler er ret nye. De er lavet for et år siden og er netop ved at blive implementeret,« siger vicedirektør Lisbeth Møller.

Dagens Gossip