Politisk rival kritiserer Mugabes sommervalg

Tsvangirai mener, at beslutningen er i strid med forfatningen og kræver, at valget tidligst afholdes 25. august, skriver AFP.

»Præsident Mugabe opfører sig ulovligt og imod forfatningen. Som premierminister kan og vil jeg ikke acceptere dette,« siger Morgan Tsvangirai ifølge AFP.

Selv om forfatningsdomstolen i denne måned afgjorde, at parlamentsvalget skal finde sted inden 31. juli, og Mugabe dermed overholder afgørelsen, mener Tsvangirai, at Mugabe har overtrådt magtdelingen mellem de to politiske rivaler.

Zimbabwe og den nu 89-årige præsident, Robert Mugabe, har tidligere været beskyldt for omfattende valgsvindel.

BNB

Dagens Gossip