To politiske aftaler landet på Folkemødets første dag

For at lande aftalen om folkeskolen lod regeringspartierne, Venstre og Dansk Folkeparti de Konservative få deres vilje i spørgsmålet om lektiecafé i skoletiden. Indtil næste folketingsvalg bliver det nu frivilligt - i stedet for obligatorisk - for eleverne at modtage lektiehjælp, og det betyder færre undervisningstimer om ugen.

»Det har været vigtigt, at alle de gode ting, vi vil gøre anderledes i folkeskolen, kan træde i kraft fra næste skoleår. På vejen hen mod næste folketingsvalg bliver der så den undtagelse, at lektiehjælpen bliver valgfri for børnene,« sagde Bjarne Corydon under et improviseret pressemøde foran Kongeskærskolen i Allinge på Bornholm.

Når de obligatoriske lektiecafé-timer bliver pillet ud af reformen, betyder det, at 1. til 3. klasse kommer til at gå i skole 28 timer om ugen, 4. til 6. klasse får en 30 timers uge, mens de ældste elever skal gå 33 timer i skole om ugen. Efter næste folketingsvalg kan et flertal så beslutte, om det vil indføre obligatoriske lektiecaféer og dermed sætte timetallet op.

Den konservative partileder, Lars Barfoed (K) er glad for, at de øvrige forligspartier har givet sig - foreløbigt.

»Det er desværre kun en overgangsperiode. Men det giver os en mulighed for at sætte en dagsorden i de kommende år,« siger Barfoed, der ellers forlod forhandlingerne i sidste uge under stor dramatik.

Dansk Folkepartis ordfører på området, Martin Henriksen (DF), mener, at de Konservative har skabt »stor ståhej for ingenting«, mens Venstres Kristian Jensen (V) påpeger, at de blå partier har »kæmpet sammen« under forhandlingerne.

»Der var desværre noget, Det Konservative Folkeparti ikke ville være med til, men det skal ikke forhindre, at vi i den borgerlige blok vil arbejde sammen for at få en ny regering,« siger han.

Efter pressemødet på Kongeskærskolen drønede finansministeren videre til Allinges populære spillested og restaurant Gæstgiveren, hvor Kommunernes Landsforening, KL, ventede.

Her skrev de to parter under på en aftale om kommunernes økonomi, der skal sikre, at netop folkeskolereformen bliver implementeret.

»Vi er i stand til at levere den nye folkeskole og forhåbentlig også på en måde, som betyder, at det bliver en rigtig god udvikling, der kommer til at ske,« siger KL-formand Erik Nielsen (S).

Til det formål får kommunerne til næste år tilført 200 millioner kroner til at indføre folkeskolereformen. Fra 2015 stiger beløbet til 400 millioner kroner årligt, og derudover vil der blive afsat en milliard kroner til efteruddannelse af folkeskolens lærere frem til 2020, ligesom der i de kommende tre år er afsat 1,8 milliarder kroner til de kommuner, som har særlige udfordringer på skoleområdet.

Folkemødet på Bornholm fortsætter helt til søndag.

Dagens Gossip

Dagens TV