Polske Kwiatkowski slider sig til VM-guld

Skrevet af admin

28/09/2014

Dagens topnyheder

Polakken Michal Kwiatkowski rykkede søndag eftermiddag fra talent til verdensmester, da han timede et perfekt angreb og vandt VM-guld på landevej efter 254,8 kilometer på veje omkring den spanske by Ponferrada.

Matti Breschel missede lige akkurat podiet, da han blev passeret af spanieren Alejandro Valverde på de sidste centimeter.

Breschel har tidligere vundet både sølv og bronze ved VM, og søndag viste han sig som den Matti, danske cykelfans har sukket efter de seneste år, hvor resultaterne har været lidt tynde.

VM-løbet blev kørt i regnvejr for andet år i træk, og de seks danske cykelryttere fra Tinkoff-Saxo kørte et af de bedste VM-løb i mange år.

Michael Valgren kørte flot, og da han blev indhentet fem kilometer før mål, var Matti Breschel med i næste udbrud bag polakken Michal Kwiatkowski.

/ritzau/