Popbabe får rolle i erotisk film

Filmatiseringen af succesromanen Fifty Shades of Grey har tilføjet endnu en skuespiller til castet.

Den unge britiske popsanger Rita Ora skal spille rollen som Mia, den adopterede lillesøster til hovedrollen Christian Grey, afslører sangerinden på sin Twitter-profil.

Rita Ora er ikke helt uerfaren som skuespiller. Hun har nemlig været elev på Sylvia Young Theatre School i London, ligesom hun tidligere har spillet med i både Spives fra 2004 og Fast and Furious 6.

Optagelserne til den erotiske bogtriologi er lige gået i gang i Vancouver, men det har været lidt af en kamp for produktionsselskabet at stable filmen på benene.

For da hovedrollerne som Christian Grey og Anastasia Steele var på plads, sprang Charlie Hunnam fra rollen som Christian Grey og blev erstattet af Calvin Klein-modellen, Jamie Dornan.

Anastasia Steele spilles af Dakota Johnson.

Filmen er baseret på E.L. James' triologi, Fifty Shades of Grey, som handler om det bizarre, seksuelle forhold mellem millionær og forretningsmand Christian Grey og litteraturstuderende Anastasia Steele. Og trods det kontroversielle emne, er bøgerne blevet revet ned fra hylderne, og bogsalget har slået flere rekorder.

Filmpremieren er fastlagt til den 13. februar 2015 - dagen før den populære amerikanske højtid Valentines Day.

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV