Popdivaer fejrer jul med sexet selfie

Der er ikke noget som julen, der kan bringe folk sammen.

Det gælder selv for verdensstjerner som de to sangerinder Lady Gaga og Mariah Carey.

Højst sandsynlig for at komme i ordentlig julestemning tog 28-årige Lady Gaga søndag forbi Beacon Theater i New York for at se sangkollegaen Mariah Careys nye juleshow, skriver MSN.

Men Lady Gaga ville ikke bare nøjes med at vinke til "All I Want for Christmas"-hitmageren fra tilskuerpladserne.

Hun besøgte derfor Mariah Carey backstage, og det blev selvfølgelig fejret med en selfie.

- Hej damer, fucking god jul. Kærlig hilsen Mariah og Gaga, skriver "Poker face"-stjernen efterfulgt af to kyssemunde.

Men den skøre popstjerne slutter ikke der. Der er nemlig også plads til at give lidt ros til hendes nye selfie-veninde.

- Denne dame er så sød, sikke en stjerne, og hun lyder legendarisk her i aften på Beacon Theatre.

Lady Gaga skal dog ikke snydes for selv at få lidt ros.

44-årige Mariah Carey har nemlig selv lagt et billede op af selfie-seancen på sin Instagram-profil, hvor hun skriver:

- Tager en selfie med den smukke Lady Gaga. Glædelig jul.

Og heldigvis var der ikke en finger at sætte på de to popdivaers outfit denne dag. Begge var iført overdådig makeup og fine kjoler med mere eller mindre overladt til fantasien.

Se de sexede juleselfies her:

http://instagram.com/p/w5BjDEpFEW/?modal=true

og http://instagram.com/p/w5CvQuLeCd/?modal=true

Newspaq

Dagens Gossip