I årevis var det for sangerinden Oh Land forbundet med en ubærlig smerte at kigge på balletdansere. Som 18-årig var hun nemlig selv på vej mod en karriere som balletdanserinde, men det fik en alvorlig rygskade imidlertid sat en stopper for.
Nu, 13 år efter bruddet, er hun vendt tilbage til balletverdenen. Sangerinden er nemlig komponist på Tivolis opsætning af Askepot, og opgaven har nærmest været terapeutisk for hende, fortæller hun.
- Før i tiden var det en stor sorg for mig bare at se nogen danse på en scene. Det havde jeg virkelig svært ved. Men nu har jeg bearbejdet det så meget gennem musikken, at jeg har et enormt overskud til at beskæftige mig med dans igen, forklarer Oh Land.
Dansen var omdrejningspunktet i 10 år af hendes liv, indtil det pludselig var slut. Men med udgivelsen af det første album "Fauna" i 2008 begyndte sårene at hele, og årene som sangerinde har gjort det smertefrit at skabe lydbilledet til den kommende balletforestilling.
- Det er fantastisk for mig, at jeg stadig kan have forbindelsen til dans, men hvor jeg har en helt anden funktion. Jeg har smidt den der bagage med sorg og dårlig samvittighed, siger "White Nights"-sangerinden.
Ud over Oh Land er dronning Margrethe en af de bærende kræfter bag Askepot. Hun har tegnet scenografien, mens russiske Yuri Possokhov har koreograferet dansen.
Og selv om sangerinden har masser af holdninger til, hvordan ballet skal danses, vil hun ikke bytte sin nye rolle til nogen anden. Hun har ikke længere behovet for at have fingrene nede i det.
- Jeg udlever det, der gjorde dansen så fantastisk, igennem musikken. Nu kan jeg bare nyde synet af danserne og føle mig enormt heldig over, at jeg ikke skal slide på den måde, som de gør, griner Oh Land, der for fire måneder siden blev mor for første gang til sønnen Svend.
I stedet har hun knoklet på at få musikken færdig, så dronningen og Possokhov kunne skabe kulisser og dansetrin ud fra den. Og når Oh Land ser det færdige resultat til premieren den 25. juni, er hun sikker på, at det bliver uden det mindste snert af misundelse på dem, der står på scenen.
- Det er lidt ligesom at se sin ekskæreste blive gift med en anden og bare være totalt ovre det. Det er det, man skal kunne, og sådan har jeg det med dansen. Nu er jeg ikke gift med den mere, men med musikken i stedet for, slår hun fast.
/ritzau/FOKUS
