Popstars-finalist idømt fem måneders fængsel og betinget udvisning af Danmark

Den følsomme popstars-finalist Alaa Gharati er mest kendt for sit smittende humør og ydmyge væsen, når han toner frem på kanal 5 i propgrammet Popstars, men bag facaden gemmer Alaa på en dybt kriminel fortid, han ikke længere kan skjule. Det kom frem under et retsmøde i dag i Esbjerg, skriver mx.dk.

Alaa Gharati blev dømt for i alt otte forhold, der blandt andet talte indbrud, overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, besiddelse af euforiserende stoffer samt tyveri. Alle overtrædelserne blev begået i perioden december 2013 til maj i år.

Efter domsafsigelsen fortalte Alaa, at overtrædelserne skete på et tidspunkt, hvor ’det sejlede rigtig meget for mig’:

- Jeg var en idiot, der følte mig dårligt behandlet af systemet. Jeg var smidt på gaden, jeg havde ingen penge, jeg var vred, bitter og ked af det. Det fik mig til at gøre nogle ting, som jeg ikke burde have gjort, siger Alaa Gharati til mx.dk.

Han erkendte sig skyldig i forholdene og håber nu, at han kan få lov til at afsone med en fodlænke, så han stadig kan passe sin skole. 

Dagens Gossip