Popstjernes mand fester som en 21-årig

Det er ikke kun teenagere og helt unge mennesker, der drikker og fester vildt.

Popstjernen Pinks mand, Carey Hart, kan nemlig også finde ud af at have det sjovt i nattelivet. I forbindelse med sin 39-års fødselsdag festede han således indtil klokken 8 om morgenen.

- Jeg kan åbenbart stadig feste, som om jeg er 21 år gammel. Jeg drak for meget, kastede op og gik kold klokken 8 om morgenen. Jeg havde det virkelig sjovt. Tak til min fantastiske kone for at arrangere festen, skriver 39-årige Hart på sin Twitter-profil.

Det lyder da som en ret vild fest, Pink arrangerede for sin mand. Parret cyklede nemlig sammen med en masse venner rundt i Los Angeles, hvor de besøgte en række forskellige barer. Og den 34-årige popstjernes mand drak åbenbart så meget alkohol på turen, at han gik så kold, at hans venner lavede sjov med ham.

- Og sådan ser det ud, når amatører går død klokken 7 om morgenen på deres fødselsdag. Med hovedet nede og skrevet på, skriver Pink på sin Twitter-profil om et billede af sin sovende mand, der er i gang med at blive tegnet på af en af sine venner.

Newspaq

Dagens Gossip