Populær tandpasta kan lede til kræft

 Det kemiske stof triclosan er blevet kædet sammen med cancer-celler og misdannelser hos dyr. Amerikanske myndigheder overvejer nu, om det er sikkert at bruge som ingrediens i sæber, skærebrætter og legetøj. Mens flere producenter er ved at udfase brug af stoffet. Det skriver bloomberg.com.

Men alligevel er der millioner verden over, der putter stoffet i munden hver dag. For det antibakterielle stof findes nemlig i en populær tandpasta, der sælges verden over: Colgate Total.

Colgate siger selv, at tandpastaen er ufarlig og citerer de amerikanske fødevaremyndigheder, der tilbage i 1997 godkendte tandpastaen.

>> Bliv ven med "Dagens Videnskab" på Facebook - klik her

Men først i år er den fulde rapport omkring tandpastaen blevet offentliggjort. Og den viser et lidt andet billede, end det først antagede.

Rapporten viser, at testforsøg på mus og rotter gav dyrene knoglemisdannelser.

Colgate sagde dengang, at test-resultaterne ikke var relevante. Men det tyder på, at resultaterne er et tegn på, at triclosan forstyrrer de endokrine celler, der producerer hormoner.

Om det så betyder, at stoffet også er farligt for os mennesker er en helt anden sag, fortæller professor i biologi Thomas Zoeller ved University of Massachusetts Amherst.

- Vi er udsat for dusinvis af kemikalier hver dag, der muligvis rumsterer rundt i kroppen, hvilket gør det næsten umuligt at linke et stof til en specifik sygdom, siger Thomas Zoeller til Bloomberg.com.

Indtil videre har sagen ikke fået nogen følger for Colgate.

Dagens Gossip

Dagens TV