Populær tv-vært er blevet mor

Skrevet af admin

14/03/2015

Mest læste i dag

Den populære tv-darling Lisbeth Østergaard er blevet mor for første gang til en lille dreng, der har allerede har fået navnet Viggo.

Lisbeth Østergaard og kæresten Ralf Christensens lille søn kom til verden fredag den 13. marts. Det afslører de stolte nybagte forældre på et billede af en stork med en baby i næbet på deres respektive Instagram-profiler.

- Hvad laver du på sådan en fredag den 13.? Hos os bringer vi liv til verden. Tillykke med fødselsdagen lille Viggo, skriver parret og ledsager den lykkelige nyhed med blandt andet ordene "nyt liv," "alle har det godt" og ikoner af en sutteflaske og et blåt hjerte.

Over for Billed-Bladet har 34-årige Østergaard røbet lidt flere detaljer om fødslen af lille Viggo.

- Vi er ved at revne af stolthed over at have begået sådan en fin lille mand. Alle har det godt. Vi er trætte og meget glade. Det var en god fødsel, og det var nogle søde damer, der hjalp mig, siger Østergaard til Billed-Bladet og forklarer, at lille Viggo er opkaldt efter kærestens farfar.

Den lille dreng vejer 3406 gram, er 51 centimeter lang og har sort hår, tilføjer den stolte nybagte mor til ugebladet.

Se Lisbeth Østergaard annoncere familieforøgelsen her: https://instagram.com/p/0LDr0KPZfo/?taken-by=lisbethoestergaard

Newspaq