Pornostjerne forsvundet i fem måneder: Sådan blev hendes grufulde skæbne

Skrevet af Lotte Sørensen

19/06/2014

Dagens topnyheder

Den 43-årige pensionerede pornostjerne lavede hudfilm under navnet Ginevra Hollander og nåede at medvirke i 15 pornofilm fra 2005 til 2008. 

Nu er hendes parterede lig blevet fundet i en kuffert på bunden af Gardasøen i Italien.

Læs også: Sex, vold og stoffer: Her er pornoens mest bizarre dødsfald

For fem måneder siden meldte hendes forældre hende savnet, og siden er hverken hendes telefon eller hævekort blevet brugt.

Politiet bad for nyligt offentligheden om hjælp i sagen på tv, hvilket ledte til et tip. En person havde set nogen smide en kuffert i Gardasøen i det nordlige Italien.

Tirsdag fandt politiet kufferten på 100 meters dybde.

- Indeni var der adskillige sorte plastsække, som var pakket ind i tape, og som indeholdt kropsdele fra et menneske. Vi tror desværre, at det er Federica, og en obduktion er undervejs, siger en talsmand for politiet ifølge news.com.au.

Obduktionen blev udført i går og slog fast, at der var Federica Giacomini.

Læs også: Se 50 nye pornostjerner med og uden makeup

Politiet har anholdt Federica Giacominis ekskæreste, den 55-årige Franco Mossoni, som er i varetægt på en psykiatrisk afdeling. Han er i løbet af de sidste fem måneder blevet afhørt flere gange, især efter han stormede bevæbnet gennem et hospital klædt ud som Rambo.

I hans hjem har man fundet flere af Federica Giacominis egendele og diverse slag- og skydevåben. Han har tidligt siddet fængslet for et mord begået i 1978.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med