Portræt: Farvel til Mr. Euro

- Magten har mistet sin erotiske dimension.

Ja, det sagde han faktisk i sidste uge, den spøjse luxembourger Jean-Claude Juncker.

Efter et langt tilløb takker han mandag endelig af på en af Europas mest magtfulde poster under de seneste års buldrende eurokrise.

Når Juncker mandag aften har siddet i spidsen for det månedlige møde blandt de 17 eurolandes økonomi- og finansministre, og tirsdag morgen har afrapporteret til ministrene for samtlige 27 EU-lande, er han kun premierminister i Luxembourg.

Og eurogruppens møder og de efterfølgende pressemøder bliver nu formentlig lidt mindre kulørte end i gruppens første otte år, hvor Juncker har siddet for bordenden.

For selv om møderne har handlet om alt det tunge og sprængfarlige, der kan få lande til at kuldsejle og finansmarkeder til at skvulpe over, har Juncker med sin åbenmundede personlige stil tilføjet et ordentligt drys nørdet humor.

Nogle gange er eurogruppens møder først sluttet klokken fem om morgenen. Og de efterfølgende pressemøder er som regel blevet åbnet med begrundelser for, hvorfor de absolut måtte overstås hurtigt.

Én gang havde Juncker store smerter fra nyresten og ville høre, om nogle af de fremmødte journalister også havde prøvet det.

En anden gang, da mødet blev holdt i Junckers hjemland Luxembourg midt under fodbold-VM, var grunden til Junckers hast, at Portugal var i kamp, og at han ville nå hjem, inden Luxembourgs portugisiske gæstearbejdere gik amok i gaderne.

Juncker har i euroens navn også erklæret sig som tilhænger af "hemmelige, mørke debatter". Og han har ligefrem indrømmet at have løjet, da han i 2011 benægtede, at eurogruppen holdt et møde om den græske gældskrise.

Han forklarede siden til det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, at han hellere ville "skabe en lille vredesbølge over en lille, hvid løgn" end udløse "en tsunami på finansmarkederne".

En af Junckers helt store styrker som chef for eurogruppen har været, at han som luxembourger er flydende på de to store eurosprog - fransk og tysk. Han hævder selv at tænke på det modsatte sprog af det, han taler - og dermed blive "fuldstændig uforståelig".

Han lagde ved ankomsten til Bruxelles mandag ikke skjul på, at han forlader eurogruppen med et gran af vemod. Selv om han stadig kan bryste sig af at være EU's længst siddende regeringsleder med 18 år på bagen og 29 års ministererfaring.

Men da han i sidste uge sagde farvel til EU-Parlamentet varslede han også, at han nu "er en fri mand og kan give udtryk for mine egne holdninger. Så I hører fra mig".

Da en journalist mandag bad om en sidste sjov bemærkning fra den afgående eurogruppechef, kom det beredvilligt:

- Alt har en ende. Kun en pølse har to.

/ritzau/

 

Dagens Gossip