Det nok største bifald på det konservative landsråd sidste efterår tilfaldt Søren Pape Poulsen.
Viborgs borgmester stillede sig på talerstolen og talte dunder mod Venstre forud for den kommunale valgkamp.
- Vi bøjer os ikke for noget og ikke for nogen venstrefolk. Det skal de bare se at få lært, tordnede han.
Der blev hujet og jublet.
Det handlede om at indgyde kampgejst, som han sagde efterfølgende, i et presset parti. Og Venstre i hans kommune havde netop meldt ud, at de hellere så en socialdemokratisk borgmester end Pape fortsætte på posten.
Det gik tilfredsstillende for Konservative ved valget en par måneder senere. Vælgerblødningen på landsplan slog ikke igennem kommunalt eller regionalt, som det ellers blev spået, og partiet vandt faktisk flere borgmesterposter end ved valget fire år tidligere.
Nu er det så forud for et kommende valg til Folketinget, at den kommunale profil skal banke gejst ind i partiet.
Som sandsynlig kommende formand efter Lars Barfoed skal han genrejse troen på Konservative, der i øjeblikket ligger på 4,9 procent af stemmerne ifølge Ritzau Index, der er et vægtet gennemsnit af de seneste politiske meningsmålinger.
I midten af 80'erne havde partiet 42 mandater. I dag har det otte.
42-årige Søren Pape Poulsen træder ind på den landspolitiske scene uden vigtig erfaring fra Folketinget og efter en relativ kort kommunalpolitisk karriere.
Det har dog også været en karriere, hvor han har udvist koldblodighed, talent for studehandler og store aftaler. Viborgenserne elsker ham på tværs af partiskel, han har vist stor evne til at samle, men også et køligt mod til at splitte, når han har fundet det nødvendigt.
Han har en shippinguddannelse og nåede halvt gennem læreruddannelsen, men har alligevel arbejdet som lærer. I 2007 droppede han dog den vej for at blive formand for børne- og ungeudvalget i den sammenlagte Viborg Kommune.
Det blev springbrættet til borgmesterposten to år senere, hvor han fik tredjeflest stemmer.
Med kun tre konservative byrødder ud af 31 blev det dog først tilfældet efter et politisk drama, viborgenserne sent vil glemme.
Både Venstre og Socialdemokraterne sad med en tredjedel af byrådets medlemmer, men trods intense forhandlinger kunne ingen af de to partier tromme et flertal sammen. Pape formåede dog at konstituere sig som borgmester med opbakning fra Socialdemokraterne, DF og SF.
I alt 20 af byrådets 31 medlemmer endte med at bakke ham op. Kun Venstre - der med sine 11 mandater var størst - stod uden for.
Det var den historik, der sidste år fik Venstre til at være villig til at gå efter en socialdemokrat som borgmester, bare det ikke blev Pape.
Det var derfor Pape brugte Venstre som verbal løftestang på landsrådet sidste år.
Men det var også tiden ind mellem valgene, der fik Pape genvalgt. Socialdemokraterne - der egentlig kunne have nuppet borgmesterposten med opbakning fra Venstre - bakkede entydigt op om ham. Og han fordoblede også selv De Konservatives mandatantal.
Der var med andre ord bred tilfredshed - både politisk og blandt viborgenserne - med den politisk linje, han havde lagt, de aftaler man havde lavet, og den retning Viborg som en af vækstlokomotiverne i Region Midtjylland var blevet ført i retning af.
Og det er nøjagtig det, han skal bringe ind i partiet - lederskab og politiske resultater. Og uden en base på Christiansborg måske især ude blandt de vælgere, som i stor stil har sagt farvel over de seneste år.
Baseret på sidste års landsmøde kan den entusiastiske og hurtigtsnakkende midtjyde være den rette.
Ud over sin dundertale under den politiske debat tryllebandt han på humoristisk vis forsamlingen, da han under aftenens gallamiddag med en øl i hånden gik på scenen og med vitser og politiske anekdoter om venner og fjender i en timelang seance fremlagde sit bud på, hvad det vil sige at være konservativ.
Nu får han muligheden for et større publikum.
/ritzau/
