Portugal beder kreditorer udskyde gennemgang af landets økonomi

Den portugisiske regering er under stort politisk pres, og Portugals præsident, Anibal Cavaco Silva, afviste torsdag oppositionspartiers krav om et fremskudt valg. Finansministeriet begrunder i en skriftlig udtalelse da også netop deres forespørgsel om udskydelse med »den nuværende politiske situation,« skriver AFP.

Portugal blev kastet ud i politisk krise, da landets finans- og udenrigsministre trådte tilbage i sidste uge. De to ministre var ifølge BBC utilfredse med de massive spareforanstaltninger, der skal sikre overholdelsen af betingelserne for den økonomiske redningspakke, som landet modtog fra Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond (IMF) i maj 2011.

Den portugisiske regerings nedskæringer, der skal rette op på Portugals økonomi og nedbringe landets underskud, har fået skylden for, at Portugal har været i recession i de seneste to år. Nedskæringerne har desuden bragt sindene i kog hos landets fagforeninger og venstreorienterede partier og forårsaget en bølge af protester i gaderne.

BNB

Dagens Gossip