Post Danmark: Husk at sende juleposten i god tid

Skrevet af Elo Christoffersen

02/11/2012

Dagens topnyheder

Selv om der stadig er et stykke tid til jul, er det ikke for tidligt at tænke på juleposten. Julebreve og pakker til familie og venner i udlandet skal nemlig sendes i god tid. For den danske julepost er tidsfristen 20. december.

- Julehilsnerne i december måned er en vigtig del af den danske jul - det er med til at skabe den stemning, der præger hele juleperioden. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man får julekortene og julegaverne frem til tiden, siger Lars Kaspersen, kommunikationschef i Post Danmark.

Post Danmark udsender desuden i dag årets vinterfrimærker af designer Ditte Rosenørn Holm, der har ladet sig inspirere af B.S. Ingemanns kendte vintersang "I sne står urt og busk i skjul".