Potensen kan redde liv

Mange danske mænd oplever problemer med potensen, alligevel er det  ganske få, der ved noget om rejsningsproblemer.

Det viser nyt Nordisk Sundhedsbarometer for mænd – en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Eli Lilly blandt mere end 2.000 mænd 50+ i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

LÆS OGSÅDu bliver tyk af kunstige sødemidler

Astrid Højgaard, ledende overlæge ved Sexologisk Klinik på Aalborg Sygehus, er bekymret over mænds utilstrækkelige viden om rejsningsproblemer. Dels fordi rejsningsproblemer er en hyppig lidelse, som hver anden mand over 40 år oplever. Dels fordi gentagne rejsningsproblemer kan være tegn på alvorlige sygdomme som hjertekarsygdom og diabetes. Men det ved to ud af tre mænd ikke.

- Rejsningsproblemer opstår, når der ikke er tilstrækkelig blodgennemstrømning i penis - Fordi blodkarrene i penis er så små i forhold til blodårerne ved for eksempel hjertet, viser åreforkalkning sig ofte tidligt her i form af rejsningsproblemer. Reagerer man ikke på symptomerne og søger læge, risikerer man, at åreforkalkningen med tiden udvikler sig til langt alvorligere sygdomme.

LÆS OGSÅDatter gav far et stykke papir - som fik ham til at sige sit job som topchef op

- Faktisk viser studier, at mænd med rejsningsproblemer har 48 % større risiko for at udvikle hjertekarsygdom inden for fem år. Men går man til læge og kommer i behandling, kan man nedsætte risikoen for denne alvorlige udvikling markant, fortæller Astrid Højgaard i en pressemeddelelse.

Hun opfordrer mændene til at søge læge og understreger, at rejsningsproblemer oftest skyldes fysiske årsager.

Dagens Gossip

Dagens TV