Poul-Erik Høyer ny præsident for badmintonforbund

Poul-Erik Høyer var i kampvalg med Dr. Justian Suhandinata fra Indonesien om posten. Høyer fik 145 stemmer, mens hans indonesiske konkurrent fik 120.

»Poul-Erik har gjort et rigtig stort stykke arbejde for at blive valgt, og det er dejligt at se, at det hårde arbejde, han har lagt i det her, betaler sig. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Poul-Erik bliver en fremragende præsident for BWF,« udtaler Badminton Danmarks formand, Peter Jensen.

En af de ting, som Poul-Erik Høyer kommer til at arbejde for, er, at sikre badmintonsporten som olympisk disciplin, og han er den helt rette mand til det job, mener Peter Jensen.

»Badmintonsporten har været presset. Hvis badminton fremover skal være en olympisk sportsgren, så skal der virkelig knokles, og der er Poul-Erik den perfekte præsident, som går forrest i kampen for den sport, han brænder for,« siger formanden.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV