Poul Erik Jensen følger omgående op i sag om borgeres bekymring

Beboerne på Ballegårdsvej i Bastrup er meget bekymrede for den tunge transport med lastbiler og maskiner i forbindelse med anlægget af dobbeltsporet Vamdrup-Vojens. De er blandt andet bange for skader på deres huse, skriver Vamdrup Netavis.

Den lokale ”vagthund”, det socialdemokratiske byrådsmedlem, Poul Erik Jensen, Vamdrup, deler beboernes bekymringer, og har i anledningen omgående bedt By- og udviklingsforvaltningen tage affære:

- Der skal naturligvis tages alt mulig hensyn til de borgere, der bliver berørt af det store anlægsarbejde efter nytår. Jeg har derfor bedt Kolding Kommunes By og udviklingsforvaltning om en redegørelse for, hvilke skridt der er taget over for Banedanmark for at finde den mest hensigtsmæssige løsning i forbindelse med anlægsarbejdet i Vamdrup, siger Poul Erik Jensen til Vamdrup Netavis.

Og han kræver en besvarelse fra kommunen på de bekymringer, som der konkret er kommet fra beboerne på Ballegårdsvej, samt for andre områder, gader og veje i Vamdrup, der vil blive belastet af anlægsarbejdet med tunge køretøjer med videre:

- Og for at der ikke skal se misforståelser undervejs har jeg vedlagt det åbne brev for beboerne på Ballegårdsvej som blev offentliggjort via Netavisen, siger Poul Erik Jensen.

Dagens Gossip