Præsident: Mandelas tilstand er stabil

Nelson Mandela reagerer på den behandling, han modtager, oplyser Zuma ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Onsdag besøgte stammelederen fra Mandelas Thembu-stamme, Buyelekhaya Dalindyebo, den tidligere sydafrikanske præsident. Han forklarede efter sit visit, at den 94-årige er ved bevidsthed og kan genkende sine gæster, selv om han ikke kan tale.

»Han har det godt,« sagde stammelederen og fortsatte:

»Han kan ikke tale, men han genkendte mig og kom med nogle anerkendelsesgestus, såsom at bevæge sine øjne,« lød det fra Dalindyebo, som også er Mandelas nevø.

Mandela har været indlagt i mere end en måned med en lungeinfektion og er meget svag, men lægerne har angiveligt afvist at slukke for den 94-åriges respirator, medmindre han får alvorlige organsvigt.

Dagens Gossip