Præsidentkandidat advarer mod valgfusk i Venezuela

»Vi advarer landet og verden om intentionerne om at ændre om at ændre på folkets valg,« skrev Capriles på Twitter efter valgstederne begyndte at lukke efter en afstemning, hvor Capriles var oppe mod landets fungerende præsident Nicolas Maduro.

Capriles, der tabte præsidentvalget til Hugo Chavez i oktober sidste år, opfordrede det nationale valgråds præsident Tibisay Lucena til at lukke alle valgsteder, da han mente, at der havde været flere forsøg på at lade folk stemme på valgsteder, der allerede var lukket.

Vicepræsident Jorge Arreaza var hurtigt ude og fordømte udtalelserne fra Capriles. Arreaza sagde på stats-tv, at Capriles skulle »passe meget på«.

»Det er uhørt. Forhåbenlig har de hacket Capriles Twitter-konto lige som præsident Maduros blev hacket,« sagde han, efter tidligere rapporter om at Chavez’ politiske arvings konto var blevet overtaget af hackere.

Efter at have afgivet sin stemme om eftermiddagen, sagde Capriles, at han ønskede »ægte demokrati« i Venezuela og anklagede regeringen for at lægge pres på offentligt ansatte for at stemme på Maduro.

BNB/AFP

Dagens Gossip