Præst kritiseret: Single-københavner blev gift med sig selv

Skrevet af Lotte Sørensen

15/02/2014

Dagens topnyheder

Vielsen kan i aften ses i DR2-programmet Fri os fra kernefamilien kl. 20. Her går Henryette Demant igennem et længere sjælesørgerisk forløb sammen med ungdomspræsten Thomas Nedergaard. Det ville hun gerne afslutte med et ritual, og det kom til at ligne en almindelig vielse en hel del - bortset fra, at Henryette Demant sagde ja til sig selv og ikke en livsledsager.

-  Hun ønskede at vise, at hun vil lære at elske sig selv som menneske med de fejl, vi alle har, siger Thomas Nedergaard til Kristeligt Dagblad.

Læs også: Bryllup i al hemmelighed: Anders Breinholt gift med sin manager

Det er faldet domprovst i Vor Frue-Vesterbro Provsti, Anders Gadegaard, for brystet, og han har klaget til biskoppen.

- Det her er for mig at se en alvorlig sag. Som jeg har fået det forelagt, anvender han ordret formuleringer fra vielsesritualet. Han har fortalt biskoppen og mig om sagen, men først efter at han har foretaget denne handling, siger han

Læs også: Er dette verdens mest makabre bryllupskage?

Thomas Nedergaard kan i bakspejlet godt se, at ritualet lignede en vielse lidt for meget, og han fortryder nu.

- Det har jeg fået en påtale for af min provst og biskop. Jeg har lært, at jeg ikke skal gøre noget lignende igen, siger han.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med