Præst til konfirmander: I skal se antiabort-film

Skrevet af Sol Stoffregen

07/10/2013

Dagens topnyheder

En ung kvinde ligger nøgen og fortvivlet i fosterstilling i vandet, mens hendes maveskind trækker sig ind og ud.

- Du kan godt fjerne dit barn (...) Men du vil jo altid kunne huske det lille hjerte, der slog inde i dig, siger en nænson kvindestemme ledsaget af melankolske klavertoner.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information   

Filmen "Abort gør dig ked af det", som i sidste uge blev fjernet fra landets biografer, skal være fast materiale, når sognepræst i Sdr. Felding ved Herning, Orla Villekjær, underviser sine unge konfirmander. Bag filmen står foreningen Choose Life og Abortlinen.dk, der hører under antiabort-foreningen Retten til liv.

- Konfirmanderne står i en alder, hvor abortproblematikken er relevant, og her har reklamen en stor fremtid. Der er en fortrængningsproces igang hos Familien Danmark, hvor vi ikke længere må diskutere fri abort. Men systemet tager ikke kvinderne alvorligt. Der bliver drevet rovdrift mod kvinderne, siger Orla Villekjær til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Manu Sareen kritiserer kontroversiel abortfilm.

Udover at være sognepræst og årligt undervise 50 konfirmander er Orla Villekjær også aktiv i antiabort-foreningen Retten til liv. Det er hans håb, at andre præster vil gå i samme spor. Derfor har den vestjyske præst opfordret sit præstenetværk på ca. 300 præster til at følge trop.

Stærkt manipulerende
Ikke alle er lige så betaget af reklamenfilmen, som Orla Villekjær. Næstformand i Dansk Kvindesamfund, Ulla Tornemand Larsen, retter skarp kritik mod den vestjyske præsts ide om at inddrage filmen i undervisningen af konfirmander.

- Jeg håber virkelig, der er en biskop, der tager fat i ham. Orla Villekjærs opgave er ikke at lave seksuelundervisning - det er noget skolen har pligt til, siger Ulla Tornemand Larsen til Ekstra Bladet og uddyber:
- Filmen er manipulerende og består af subjektive argumenter. Der er ingen gravide i 12. uge, der kan mærke et hjerte banke inde i sig.

LÆS OGSÅ: 40: Retten til abort fylder rundt

Den kritik preller af på Orla Villekjær, som kalder filmen ekstrem mild og saglig. Han synes ikke, at filmen spiller for meget på følelser eller henvender sig til kvinder, der er i en sårbar position.

- Det der foregår i Danmark er jo intellektuel racisme. Hitlers racerensning er blevet gennemført i Danmark de sidste fire-fem år, hvor hospitalernes screeeningssystemer er blevet så effektive, at alle nu får tilbudt abort, hvis de venter et handicappet barn, siger Orla Villekjær. 

I sidste måned skabte foreningen Retten til liv heftig debat, da de satte 16.000 kors op langs motorvejen i Hedensted. De mange hvide kors var symbol på antallet af aborter, der årligt bliver foretaget i landet.

SE VIDEOEN HER: