Premier League-målsluger er en dyr herre

Skrevet af admin

02/12/2014

Dagens topnyheder

Det bliver dyrt at købe Swansea-angriberen Wilfried Bony, der er rygtet til Arsenal, Liverpool og Tottenham.

Med 18 scoringer er Bony den mest scorende spiller i Premier League i kalenderåret 2014, og det skal kunne ses på prisskiltet, siger Swansea-manager Gary Monk.

- Det vil kræve en astronomisk sum, før vi sælger Bony. Vi er ikke en sælgende klub. Vi behøver ikke sælge, siger Monk til BBC.

I forrige måned forlængede spilleren fra Elfenbenskysten sin kontrakt med waliserne frem til 2018. I denne sæson er Bony noteret for seks mål for Swansea, der indtager ottendepladsen i Premier League.

Bony scorede i alt 16 gange i sidste sæson.

/ritzau/