Premiere: Ny tv-serie om liv og død på OUH

Skrevet af Sol Stoffregen

19/08/2013

Mest læste i dag

Onsdag den 21. august får nysgerrige seere mulighed for at se hverdagen på Odense Universitetshospital fra første række, når den nye tv-serie "Akut 24" får premiere, oplyser dagensmedicin.dk.

Reportageserien følger fire unge læger og tre sygeplejersker, der arbejder i den travle modtagelse på den nye super-skadestue, hvor der dagligt strømmer lidt over 300 patienter ind.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

De næste ti onsdage kører Akut 24. I afsnittene oplever lægerne små og store skader - alt fra negle, der skal hives af, til knogler der skal sættes sammen.

Fx møder man den uheldige brandmand Erik, som er blevet alvorligt forbrændt, og den lille Mads, som i jagten på et papirfly er nødlandet med hagen først på en stolekant. Men også de to unge mænd, der var på vej mod en tattoo-festival i Milano, men er kørt galt på motorvejen og ender med halskraver i akutmodtagelsen. 

Akut 24 sendes onsdage kl. 21.25 på TV2.