Premierminister: 19 dræbt i angreb på Bardo-museet

Skrevet af admin

18/03/2015

Dagens topnyheder

19 mennesker blev dræbt, da to militante angreb Bardo-museet i Tunesiens hovedstad, Tunis, onsdag. Blandt de dræbte er 17 udenlandske turister.

Det oplyser landets premierminister, Habib Essid, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Foruden de 19 dødsofre, som også tæller en civil tuneser og en tunesisk politimand, blev de to militante mænd bag angrebet også dræbt.

De dræbtes nationaliteter er ikke umiddelbart oplyst, men tidligere har der været meldinger fremme om, at der var briter, polakker, franskmænd, spaniere og italienere blandt de turister, der blev taget som gidsler ved angrebet.

/ritzau/