Premierminister erklærer sig sejrherrer i japansk valg

Skrevet af admin

10/07/2016

Dagens topnyheder

Japans premierminister, Shinzo Abe, erklærer, at hans koalition har vundet et flertal af sæderne i overhuset.

Det skriver AFP.

- Jeg er lettet over, at vi kan sikre mere end halvdelen af sæderne, har han sagt til TBS television to timer efter, at valgstederne lukkede.

Valgstedsmålingerne har vist, at Abe står til at blive genvalgt som premierminister.

I nogle målinger står hans parti, det Liberale Demokratiske Parti (LDP), og hans støttepartier sågar til at vinde to tredjedele af sæderne i overhuset.

Det er afgørende, fordi det vil gøre det muligt at ændre den japanske grundlov, hvilket han tidligere har givet udtryk for, at han ønsker at gøre.

Formålet er at gøre op med Japans pacifistiske forfatning. Men kort inden valget har regeringen nedtonet det synspunkt.

/ritzau/