Prins Charles mistænkes for skattesnyd

Ifølge The Guardian vil parlamentsmedlemmer sætte spørgsmålstegn ved en række kontroversielle afgiftsordninger, der understøtter prinsen af Wales’ årsindtægt på 19 millioner britiske pund - svarende til godt 164 millioner danske kroner.

Statsrevisorerne ønsker at vide, hvorfor hertugdømmet Cornwall, som prinsen har arvet, ikke betaler selskabsskat eller kapitalvindingsskat, samt hvorfor prins Charles kun betaler indkomstskat af sin indtjening fra sit ejendomsimperium til en værdi af 847 millioner pund - omkring 7,3 milliarder kroner.

Sidste år afsatte prinsen næsten 11 millioner pund, cirka 95 millioner kroner, til officielle udgifter, før han betalte en højere skattesats af resten, skriver The Guardian.

Undersøgelsen af prins Charles kommer, efter at andre store selskaber såsom Amazon, Google og Starbucks ligeledes er blevet undersøgt for skatteunddragelse i Storbritannien.

Til høringen i det britiske underhus mandag er prinsens privatsekretær, William Nye, hertugdømmets økonomidirektør, Keith Wills, og samt Paula Diggle, der regnskabschef i det britiske økonomi- og finansministerium, indkaldt til at vidne.

Dagens Gossip