Prins Harry fik kvinderne til at gispe i Washington

Besøget i Det Hvide Hus torsdag var prinsens første på den ugelange turné, som han skal på i USA, som officiel udsending for Storbritannien. Han begyndte dagen med at drikke te med USAs førstedame, Michelle Obama. Det skete under en Mors Dag-begivenhed, hvor han var med til at samle gaveposer med børnene, inden han ifølge today.com fik de fremmødte mødre til at gispe og klappe, da han dukkede frem under middagen.

Senere torsdag mødtes prinsen med senator og tidligere præsidentkandidat, John McCain, som viste briten rundt i Capitol Hill, hvor man i øjeblikket har udstillet landminer og lignende i forbindelse med arbejdet for at fjerne landminer verden over.

Også her var prins Harry en populær skikkelse, og flere af Kongressens kvindelige ansatte havde således stillet sig ud på gangene for at få et glimt af prinsen.

»Jeg er sikker på, at det ikke er første gang, prinsen har den oplevelse,« sagde senator John McCain efterfølgende til today.com.

Fredag har prins Harry blandt andet besøgt en helikopterpilot, som har gjort tjeneste i Afghanistan flere gange og lagt kranse på de ukendtes grav for soldater, som er blevet dræbt i tjeneste i enten Irak eller Afghanistan.

I modsætning til sidste gang, Prins Harry besøgte USA, har han et travlt og meget officielt program. I august sidste år havde besøget et ganske andet formål, da han tilbragte flere dage i fest- og spillebyen Las Vegas med sine venner og trak overskrifter, da han i festlighederne var blevet fotograferet nøgen.

Dagens Gossip