Prins Henrik forlod Margrethe få timer efter stor fest

Prins Henrik må have adgang til noget særdeles velfungerende naturmedicin.

I hvert fald var prinsgemalen fredag morgen kureret for den sygdom, der forhindrede ham i at deltage i sin kones store fødseldagsfest torsdag aften på Fredensborg Slot.

Her blev Dronning Margrethes 75 års fødselsdag fejret med fyrværkeri og hele pivtøjet, hvilket foregik uden Prins Henrik.

Den 80-årige prins var henvist til sygesengen med en grum influenza, der havde afholdt ham fra at deltage i alle af forrige uges mange festlige og royale arrangementer.

Læs også: Prins Henrik stopper karriere som fransk vinbonde

Fredag morgen var Prins Henrik åbenbart kommet til hægterne igen, da han her rejste sig fra sygesengen og steg ind i en bil på slotspladsen ved Fredensborg Slot.

Ifølge Ekstra Bladet begav han sig herefter ud på en fem timer lang køretur fra slottet i Nordsjælland til lufthavnen i Berlin, hvorfra en flyvemaskine transporterede den nu raske prins videre til Venedig. Prinsen sad dog ikke bag rettet under den lange køretur mod syd.

I den norditalienske by skulle Prins Henrik ifølge Ekstra Bladets oplysninger have set ud til at være ved fint helbred.

Kongehuset forklarede i dag, at prinsegemalen var rejst til Sydeuropa for at komme sig helt efter influenzaen. 

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip