Prinsesse Madeleine nægter at betale trafikbøde

Det svenske hof mener ikke, at prinsesse Madeleine skal betale en trafikbøde på 1000 svenske kroner. Kongelige biler må nemlig køre, hvor de vil.

Madeleine fik tirsdag en bøde, da hun forsøgte at undgå en kø ved at trække sin bil over i en busbane i Stockholm.

Bliv venner med Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

I første omgang mente hoffet, at bøden skulle frafalde, fordi hun som kongelig har immunitet. Det viser sig dog, at det kun gælder kongen.

Nu lyder det fra hoffet, at en lov giver kongelige biler lov til at køre i baner beregnet til offentlig trafik, uanset hvem der sidder bag rattet, skriver den svenske avis Aftonbladet.

Politiet har dog ikke kunnet finde nogen regler for sådanne undtagelser og fastholder, at prinsessen skal betale en bøde.

Prinsesse Madeleine bliver på lørdag gift med sin amerikanske kæreste Chris O' Neill.

Dagens Gossip