Prinsesse Marie bliver protektor for Kattegatcentret

Prinsesse Marie viderefører protektionen efter H.K.H. Prinsgemalen, som har været protektor siden Kattegatcentrets åbning i 1993.

- Det er en stor ære for os at Prinsesse Marie påtager sig protektionen og på den måde er med til at sætte fokus på vores arbejde med aktive og lærerige familieoplevelser omkring livet i havet og de lovende fremtidsperspektiver med etablering af marine forskningsfaciliteter i Havets Hus i samarbejde med Aarhus Universitet, siger Jan Petersen, bestyrelsesformand for Kattegatcentret / Havets Hus og borgmester i Norddjurs Kommune.

Prinsessen har allerede prøvet kræfter med de aktive oplevelser i Kattegatcentret, idet Prinsessen i maj måned officielt åbnedevKattegatcentrets nye oplevelseszone ”Havet in Action”. Under besøget i maj var Prinsessen engageret og interesseret i de nye opstillinger.

Prinsessen tog blandt andet en virtuel tur i centrets havkajak fra Nordpolen til Sydpolen og kom tæt på isbjerge og springende delfiner.

Kattegatcentret glæder sig til samarbejdet med Prinsesse Marie.

Dagens Gossip