Prinsesse Miamaja er blevet sexdronning

Skrevet af Sol Stoffregen

12/12/2013

Dagens topnyheder

De fleste kan huske den søde, blonde prinsesse Miamaja, der sværmer om prins Valentin i julekalenderen "Jul på slottet", som for tiden vises på DR Ramasjang.

Siden julekalenderen løb over skærmen for første gang i 1986 har skuespilleren bag prinsesse Miamaja, Hanne Stensgaard, ændret sit liv.

Fra at spille den uskyldsrene og blide prinsesse har Hanne Stensgaard, som i dag er 60 år, skiftet både udseende og erhverv. Det skriver Se og Hør.

De lyse lokker fra julekalenderen er blevet røde - i bedste Joan Ørting-stil.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Og skuespillerjobbet blev droppet til fordel for at være direktør og rundviser på Museum Erotica i København, som var hendes arbejdsplads i en årrække. Yderligere har Hanne Stensgaard haft tilknytning til sexbutikken "Lust" i 1990'erne.

Dernæst har den aldrende prinsesse anmeldt pornofilm, skrevet for erotiske magasiner og udgivet bogen "Kærlighedens køkken", der handler om sanselig kogekunst.

Oprindeligt er Hanne Stensgaard uddannet håndarbejdslærer, men hun tog senere uddannelsen som skuespiller fra Århus Teater. Siden har den rødhårede kvinde studeret seksualitetshistorie.