Prinsesse Nathalie har født en datter

Prinsesse Nathalie, der er datter af prinsesse Benedikte og prins Richard, har født en datter, oplyser kongehuset i en meddelelse.

Fødslen fandt sted onsdag aften på Helios Klinik i Bad Berleburg, og mor og barn har det godt, hedder det i meddelelsen.

Det er prinsessens andet barn med Alexander Johannsmann, der ifølge kongehuset var til stede under hele fødslen. Parret har i forvejen sønnen Konstantin, der blev født i 2010.

Der er endnu ikke taget stilling til barnets navn, eller hvornår hun skal døbes.

Den nyfødte datter er prinsesse Benedikte og prins Richards fjerde barnebarn.

Prinsesse Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg - i øvrigt hende, der med succes rider dressurridning for Danmark ved blandt andet OL - ventes udskrevet torsdag og vil da vende tilbage til familiens bolig på Schloss Berleburg, meddeler kongehuset.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip