Priserne falder i Danmark for første gang i 60 år

Vi skal helt tilbage til 1954 for at finde en situation mage til den, de seneste forbrugerpristal fra Danmarks Statistik viser.

Priserne i januar var nemlig 0,1 procent lavere end i januar sidste år, og dermed har Danmark for første gang i 60 år oplevet deflation, altså faldende priser.

Årsagen er først og fremmest faldet i olieprisen, som har gjort brændstof og varme billigere. Men også tøj og telefoni er med til at trække priserne i negativ retning.

Som udgangspunkt er deflation et økonomisk faresignal, fordi det kan få forbrugeren til at udskyde køb til senere og dermed kan sætte væksten i stå.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV