Prisvindende superbil til salg i Danmark

Fører du en ekstravagant tilværelse uden økonomiske skrupler, skal bilen selvfølgelig passe til.

Så er det heldigt, at man netop nu har muligheden for at få fingre i en af verdens vildeste superbiler i form af en Ferrari Berlinetta F12, der står til salg i Allerød på Sjælland. Det skriver Bilbasen.dk.

Læs også: BilBasen tester myter

Det kræver dog, at du er mere end almindeligt godt ved muffen, for prisen er 2.174.000 kroner uden afgift.

Når du til gengæld har betalt de godt seks millioner kroner, som den ender med at koste inklusiv afgift, får du også en decideret superbil hjem til garagen.

Bilen er udstyret med en 6,3 liters monstrøs motor, der yder hele 740 hestekræfter og kan give selv den mest veludstyrede Porsche baghjul.

Bliv ven med Dagens Biler på Facebook - Klik her

På mindre end en time kan den teoretisk set nå at fragte dig de 340 kilometer fra Aarhus til Malmö, og faktisk mener Ferrari selv, at topfarten når helt op på 360 kilometer i timen.

Bilen vandt sidste år titlen for ”International engine of the year” og blev desuden hædret som ”Årets Superbil” af magasinet Top Gear i 2012.

Her kan du se flere oplysninger om bilen

Dagens Gossip