Privat fly med influenzasyg Price måtte nødlande

Skrevet af admin

17/04/2016

Dagens topnyheder

En slem omgang influenza har tæret så hårdt på Princes krop, at hans privatfly fredag morgen måtte nødlande, fordi den 57-årige verdensstjerne fik et ildebefindende og måtte hastes til hospitalet.

Det bekræfter sangerens repræsentant nu over for magasinet People.

Den Oscar-vindende "Purple Rain"-sanger har kæmpet mod influenza i flere uger nu og blev straks kørt til det nærmeste hospital i Moline, der ligger i den amerikanske delstat Illinois.

Her modtog Prince behandling, og efter tre timer på hospitalet blev han udskrevet igen, tilføjer repræsentanten og fortæller, at sangeren hviler sig derhjemme, så han forhåbentligt snart kommer til hægterne igen.

I øjeblikket er musikeren i gang med sin "Prince Spotlight: Piano and a Microphone"-turné, men den lumske influenza tvang ham allerede til at udskyde to koncerter i starten af april måned i Atlanta til torsdag aften i stedet.

Men den optræden slog tilsyneladende den lille sanger fuldstændig omkuld.

- Jeg flyder stadig på en sky af lilla (purple, red.) forgiftning efter sidste nats "Piano and a Microphone"-koncert i Atlanta, kunne "Purple Rain"-sangeren dog joke på sin officielle Twitter-profil fra sygesengen.

Prince havde planlagt to koncerter i Danmark, men de er blevet udskudt sammen med den øvrige del af sangerens europæiske turné efter terrorangrebene i den franske hovedstad, Paris, i november.

Se sangerens tweet her: https://twitter.com/prince/status/720998454420467712

/ritzau/FOKUS