Privat rumskib er flyvende

Det nåede ikke op i rumhøjde, men verdens første kommercielle rumfly beregnet til passagertransport fløj i mandags for første gang med egen kraft med fuld power fra sin raketmotor, oplyser CNN.

Rumflyet, SpaceShipTwo, fra selskabet Virgin Galatic blev som det er meningen droppet fra et specialbygget moderfly over Mojaveørkenen i Californien og fløj derefter i 16 sekunder med raketmotoren tændt. Efter at have brudt lydmuren blev flyet i luften i mere end ti minutter.

Virgins stifter og finansielle bagmand til Virgin Galactic, Sir Richard Branson, så til fra jorden og glædede sig over, at flyet efter planen allerede i slutningen af indeværende år vil nå ud til kanten af rummet. Det er her, oplevelsen ligger for de kommende rumturister, som er villige til at betale 1,1 million kroner for turen. 500 står allerede på ventelisten.

Dagens Gossip

Dagens TV