Tusindvis af magthavere i Danmark, deres familier og forretningsforbindelser skal fra næste år overvåges af blandt andre banker, forsikringsselskaber og ejendomsmæglere.
Det er konsekvensen af et nyt lovforslag, som erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) sender til høring i løbet af de nærmeste dage, skriver Jyllands-Posten.
Lovforslaget gennemfører det såkaldte 4. hvidvaskdirektiv fra EU. Det indeholder en markant udvidelse af kravene til de virksomheder, der er omfattet af det gamle direktiv.
For eksempel skal virksomhederne fremover indhente den øverste ledelses tilladelse til at lave forretninger med bestemte grupper.
Det gælder såkaldt "politisk eksponerede personer". Kilden til deres formue skal fastslås og "skærpet vedvarende overvågning" skal gennemføres.
De politisk eksponerede personer omfatter blandt andre ministre, folketingsmedlemmer, højesteretsdommere, ambassadører, højtstående officerer og ledelsesmedlemmer i statsejede virksomheder og internationale organisationer.
Derudover kommer reglerne til at omfatte deres ægtefæller, børn, forældre og nære samarbejdspartnere.
Ingen har endnu noget overblik over, hvor mange danskere, der skal overvåges som følge af de nye regler.
Men firmaet BiQ, der sælger oplysninger om selskaber og ledelsespersoner, er gået i gang med en kortlægning.
Det gør firmaet med henblik på at tilbyde registreringer af politisk eksponerede personer til de virksomheder, der får pligt til at overvåge dem.
Indtil videre har BiQ ifølge direktør Rasmus Rask registreret omkring 8000 personer, inklusive familiemedlemmer og forretningsforbindelser, og han forventer, at tallet snart runder 10.000.
- Jeg tror ikke, at nogen aner, hvor store implikationer reglerne har, siger han til Jyllands-Posten.
Blandt de virksomheder, der skal stå for overvågningen, håber man på en blød tilgang i den danske tolkning af direktivet.
- Ingen kan have sympati for hvidvask af korruptionspenge eller terrorfinansiering.
- Men kontrolforanstaltningerne skal gerne give mening og føre til reelt større sikkerhed, og man kan godt have sin tvivl, om det er tilfældet her, siger Carsten Andersen, vicedirektør i Forsikring & Pension.
/ritzau/
