Private stormer ind i sundhedsvæsenet

Regionerne er i øjeblikket i gang med at indgå en stribe aftaler med private konsortier, der blandt andet skal finansiere og bygge flere store psykiatrihospitaler og drive egentlige hospitalsafdelinger inden for kræft- og smertebehandling.

Ifølge formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er der tale om et egentligt gennembrud for de såkaldte OPP-projekter (offentligt-privat partnerskab, red.), som har været diskuteret i årevis, men ofte er strandet på politisk modvilje.

»Det er lidt som med en ketchup-flaske, man ryster og ryster. Nu vælter det frem med mange og store projekter, som det offentlige på denne måde får mulighed for at realisere, og som også har klare udviklingsperspektiver for de private aktører,« siger Bent Hansen, der også er formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

Den største OPP-aftale er et omfattende psykiatri-projekt til over én milliard kroner netop i Region Midtjylland. Her skal regionsrådet i løbet af de kommende måneder udpege det private konsortium blandt flere interesserede, som skal finansiere og bygge et nyt 25.000 kvadratmeter stort psykiatrihospital med blandty andet en stor retspsykiatrisk afdeling i Skejby – mod til gengæld at overtage det nuværende psykiatrihospital i Risskov med tilknyttede boliger, grunde, værksteder etc., der ligger på et af de mest attraktive arealer i Aarhus-området.

Konsortiet skal også stå for drift og vedligehold af det nye hospital med sikkerhed for en 25-30-årig lejekontrakt med regionen.

Fidusen er altså, at det offentlige får bygget noget, man ellers her og nu ikke ville have råd til, mens aktørerne i det private konsortium er sikret et stabilt afkast over en længere tidshorisont og også har mulighed for at tjene gode penge på at byudvikle området i Risskov med boliger og andet.

Et tilsvarende projekt er også på vej i Region Syddanmark, hvor fem konsortier har lagt billet ind på at stå for at bygge samt drive og vedligeholde et nyt 17.000 kvadratmeter stort psykiatrihospital til 450 millioner kroner ved Vejle Sygehus.

Ved begge psykiatriprojekter vil det stadig være offentligt ansatte læger og plejepersonale, som skal behandle patienterne.

Men der findes andre projekter, hvor regionerne går et skridt videre og også beder de private aktører om at stå for, hvad der opfattes som selve velfærdskerneydelsen, nemlig at behandle de syge, hvilket for alvor får personaleorganisationer til at skrue den kritiske mine på.

I Nordjylland har regionen indgået en aftale med Falck Healthcare om at etablere og levere personale til to lægehuse, som det ikke har været muligt at få praktiserende læger til at overtage på almindelig vis.

Falck Healthcare har desuden sammen med to privathospitaler indgået et »strategisk partnerskab« med Region Sjælland om at drive en smerteklinik på Næstved Sygehus samt stå for undersøgelse af behandling af folk med lunge-, hjerte- og allergi-sygdomme samt neurologiske lidelser.

I Region Sjælland er der også frigivet midler til et OPP-projekt omkring drift af stråleafdelingen for kræftpatienter på Næstved Sygehus.

Når gennembruddet for de private aktører kommer nu, skyldes det ifølge Bent Hansen ikke mindst finanskrisen og den deraf følgende stramme offentlige økonomi, hvor vækstraterne er styrtdykket de senere år og nærmer sig nulvækst. Det har gjort det nødvendigt at bringe privat kapital og ekspertise i spil for at få gennemført ønskede projekter.

»Men der ligger også en lyst til endelig at få afprøvet og testet, hvad vi har talt om de seneste 20 år. Hvad kan vi gøre bedre med OPP, og hvad skal vi holde os fra? Nogle funktioner ligger nok også bedre i privat regi. By-udvikling som det, der skal til at ske i Risskov, er jo for eksempel ikke regionens spidskompetence,« siger han.

Blandt selskaberne i de konsortier, som er på banen, er Grontmij, Niras, Kemp & Lauritzen og pensionsselskaber som PensionDanmark, der leder efter langsigtede investeringer med forholdsvist stabilt afkast.

i forvejen er PensionDanmark blandt investorerne i et af de største europæiske hospitalsbyggerier – det nye Karolinska Sygehus i Stockholm – og OPP-modellen bruges i det hele taget i stor målestok i nabolande som Sverige og Tyskland.Regeringen er positiv

Det private erhvervsliv har i årevis presset på for at få det offentlige til at inddrage private aktører i større udstrækning ved at konkurrenceudsætte flere opgaver herhjemme. Ifølge Dansk Industri har netop regionerne været mindre tilbøjelige end kommunerne og staten til at gå privatvejen. I det lys er det positivt, at man nu begynder at se en række nye OPP-projekter, vurderer branchedirektør Mette Rose Skaksen, Dansk Industri.

»Det er noget nyt, og vi håber, at det kan kickstarte en udvikling, hvor forskellige private aktører inddrages mere. Det kan være med til at skabe inspiration og fornyelse og sikre, at vi får de bedste driftsløsninger, så der bliver flest mulige penge til selve behandlingen,« siger hun.

I Danmark skeler man også misundeligt til Sverige, hvor udstrakt brug af private aktører på sundhedsområdet har været med til at bane vej for, at der er opstået en række meget store sundhedskoncerner med et betydeligt eksport-potentiale og et stort antal arbejdspladser.

Det har man også blik for i SRSF-regeringen. Her var der i starten i dele af regeringen en betydelig skepsis over for private aktører, men nu satser man på, at offentligt-privat samarbejde kan udvikle sig til nye erhvervs-eventyr.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) glædede sig således højlydt over regionernes store interesse for OPP, da hun tidligere på året fordelte en pulje på 300 millioner kroner til såkaldte deponeringsfritagelser til blandt andet en række OPP-projekter, herunder de to psykiatrihospitaler og udvidelsen af stråleafdelingen i Næstved.

»Det er en af vejene til at skabe innovation og bedre kvalitet i velfærdsydelser,« lød det fra ministeren.

Den nytiltrådte erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har også netop i et interview med Berlingske fremhævet en øget udlicitering af offentlige opgaver på sundheds- og velfærdsområdet som en af sine absolutte mærkesager. Hvis der er penge at tjene på det, ville det ifølge Sass Larsen være »tudetosset« ikke at gøre det.

Det er også svært at mobilisere den store modstand mod de private aktørers indtog i det offentlige sundhedsvæsen blandt personale- og patientorganisationer. I hvert fald så længe det handler om at at få finansieret og bygget nye hospitaler.

I Dansk Sygeplejeråd er medlemmernes pensionsmidler således bragt i spil i nogle af de konsortier, som har lagt billet ind på at stå for nogle af nybyggerierne.

»På den måde kan vi være med til at sikre ordentlige bygninger og faciliteter for vores medlemmer at arbejde i, hvilket det offentlige sundhedsvæsen måske ikke har været så dygtig til gennem tiden,« siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Hun er til gengæld kritisk over for de projekter, hvor private aktører også skal stå for den såkaldte kliniske drift og således også skal ansætte, lønne og være arbejdsgiver for læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, som det blandt andet er tilfældet i Region Nordjylland og Region Sjælland.

»Vi mener, at den kliniske drift har det bedst i offentligt regi. Hér er der stor gennemsigtighed om, hvem der er de ansvarlige, nemlig de folkevalgte politikere, hvis kvaliteten ikke er i orden. Når der bringes private aktører ind, mer det mere et åbent spørgsmål, hvem der har ansvaret,« siger Grete Christensen.

Fra patientside er der til gengæld ingen reservationer overhovedet. Formanden for Danske Patienter, Lars Engberg, vurderer, at de offentlige instanser er blevet tilpas gode til at stille detaljerede krav til de leverandører, som skal løse en given opgave.

»Vi har ingen problemer med, at der bruges private aktører. Det vigtige er, at der er en høj kvalitet og faglighed. Hvem, der bygger og driver det, betyder ikke noget,« siger Lars Engberg.

Dagens Gossip