Tre uger. Længere tid behøver det ikke at tage at gøre fagligt svage drenge markant bedre til at læse, stave og regne. Hvis man altså tager dem ud af folkeskolen.
I sommer samlede Løkkefonden 102 drenge i tre uger på Drengeakademiet. Drengene kæmpede blandt andet med at være flere år bagud fagligt, at være socialt isoleret og at være tæt på at få en diagnose. 95 fuldførte.
På tre uger løftede drengene sig i snit med en læringseffekt, der svarer til to læringsår i stavning og tre læringsår i læsning og matematik.
I en ny rapport fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, der har evalueret projektet, er konklusionen ifølge Politiken, at Drengeakademiets indsats har haft stor betydning både for elevernes læring, trivsel, personlige udvikling og motivation for at gå i skole.
- Det er noget overraskende. Det er usædvanligt, at læringseffekten er så massiv. Det er samtidig rimelig velkendt, at når man laver en koncentreret indsats, så er det rimelig let at få gode effekter på læringen. Men det har også været virkelig dygtige lærere og pædagoger, der har været med i projektet, siger lektor ved Aarhus Universitet Frans Ørsted Andersen til Politiken.
Drengene fik undervisning af seks folkeskolelærere, mens der var fagpersoner med psykologisk og pædagogisk viden med på sidelinjen. Dagen startede klokken syv med morgensang og sluttede om aftenen afbrudt af mange pauser med motion.
Undervisningen var varieret med en blanding af almindelig klasseundervisning, gruppearbejde, holdundervisning, undervisning udendørs og undervisning med iPads.
Noget af det vigtigste for elevernes udvikling har ifølge Frans Ørsted Andersen været, at lærerne har accepteret drengenes lave niveau.
Christian Helm Jørgensen, der er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved RUC, vurderer, at resultaterne fra Drengeakademiet viser, at alle elever – også dem, som folkeskolen opgiver – har potentialer.
- De kan noget, langt mere, end deres lærere tror, og endda deres mor tror. Det her viser, at hvis nogle stiller forventninger til elever, der er bagud fagligt, og giver dem mulighed for at udfolde sig på en mere alsidig måde end den ensidige måde, som folkeskolen tilbyder, kan de lære og udvikle sig, siger uddannelsesforskeren til Politiken.
/ritzau/
