Problemer i parforholdet kan skade dit ufødte barn

Skrevet af Jesper Larsen

04/10/2015

Mest læste i dag

Hvis en gravid kvinde oplever forholdet til sin partner som problematisk og stressende, kan skade fosteret i en sådan grad, at det kan blive sårbart overfor infektionssygdomme. 

Det sker fordi de problematiske omgivelser udløser stresshormonet kortisol hos moren, og det bliver ført direkte videre til barnet, der bliver ramt på immunforsvaret. 

- Stresspåvirkningen hos moren under graviditeten udløser store niveauer af kortisol, der går direkte ind og påvirker barnets immunforsvar negativt, siger Roger Ekeberg Henriksen der arbejder på sin Ph d. ved Høgskolen i Bergen til Dagens.dk

Læs også: Natalie mistede sit barn: Nu er hendes budskab delt 300.000 gange

Den negative påvirkning af immunforsvaret kan blandt andet føre til infektioner og sygdomme som forkølelse, halsinfektioner, lungebetændelse opkast og diarré viser forskningen.

Roger Ekeberg Henriksens forskning tyder på, at de sociale relationer mellem mennesker har større betydninger for sundheden generelt, og ikke kun når der er tale om gravide og fostre. 

Men selvom stress går ind og rammer barnet negativt, så er der også ting, der kan sørge for at det ikke sker. 

Det kan eksempelvis være, at man sørger for at omgive sig med mennesker, man har tillid til, og som man kan tale med. 

Læs også: Mor begår hver tredje voldelige overgreb i hjemmet

- Det er virkelig vigtigt at have et godt forhold til sin partner, når man er gravid. Det er afgørende for barnets sundhed. Men et godt forhold til familien, og at man er omgivet ag gode venner, man kan tale med, er næsten ligeså vigtigt, siger Roger Ekeberg Henriksen til Dagens.dk.

Han håber, at de seneste resultater vil føre til mere forskning på området, så der kan blive mere klar viden omkring sammenhængene mellem sociale relationer under svangerskabet og barnets sundhed.