Produktionsselskab sagsøger rapper

En retssag i New York behandler i disse dage en sag om kontraktbrud begået af den amerikanske rapper Nicki Minaj.

Cahunenga Inc. har på vejen af produktionsselskabet IMP Entertainment lagt sag an mod Nicki Minaj for ikke at have overholdt den kontrakt, hun lavede med selskabet i 2011 i forbindelse med afholdelsen af et NBA-show, skriver The Wrap.

Ifølge sagsøgeren skulle rapperen den 29. februar 2011 have optrådt i en time på Hollywood's Siren Studios ved midnatstid. Men divaen ankom 90 minutter for sent og var kun på scenen i 30 minutter.

31-årige Minaj blev angiveligt betalt omkring 53.000 dollar, hvilket svarer til cirka 300.000 danske kroner, for at optræde til NBA-showet.

Produktionsselskabet mener, at hendes sene ankomst og kortere optræden var i uoverensstemmelse med kontrakten. De kræver derfor, at Minaj tilbagebetaler de omkring 300.000 kroner, samt betaler for andre skader, hendes kontraktbrud har forvoldt.

Selvom Nicki Minaj gjorde sig upopulær i 2011, blev hun alligevel hyret til at optræde ved showet igen i 2012.

Newspaq

Dagens Gossip