Prøv en salat til at lette påsken: Lilla spidskålssalat med smørristede saltmandler

Du kan bruge lilla spidskål, almindelig spidskål, hvidkål, sommerkål eller rødkål til denne salat.

Kombinationen af den sprøde kål, de salte mandler og de syrligt-søde granatæblekerner er altid et kæmpe hit.

Salaten passer godt til både rødt kød og fjerkræ.

Til tilbehør til 4 personer skal du bruge:

800g lilla spidskål
1 stort granatæble
200g mandler
En klat smør
Havsalt
Mild olivenolie
Citronsaft

Snit spidskålen fint. Overhæld kålen med en dressing af saften af ½ citron, 2 spsk. mild olivenolie og havsalt efter smag.

Varm en klat smør op på en pande og rist mandlerne over middel varme indtil de begynder at tage farve. Hæld mandlerne op i en skål og drys med rigelige mængder havsalt. Lad mandlerne køle af inden de hakkes groft.

Skær granatæblet over og bank kernerne ud i en stor skål med en grydeske (slå på bagsiden af det overskårne granatæble og lad kernerne falde ned i skålen).

Overhæld spidskålssalaten med granatæblekerner og grofthakkede saltmandler inden servering.

Sabine Murati er 26 år og uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip