Professor advarer: Naturlægemidler kan ødelægge behandling med livsvigtig medicin

Skrevet af Marie Milling

04/02/2016

Dagens topnyheder

Man skulle tro, at naturmedicin ville være en fordel, når kroppen kæmper med lidelser, men sådan er det ikke altid.

Det kan faktisk være farligt ikke at kende til, hvordan en bestemt naturmedicin eller et vitamin-supplement passer sammen med den medicin, man tager.

Professor Elizabeth Tunbridge har for nyligt skrevet et indlæg med en advarsel i den engelske avis The Independent, efter hun gjorde nogle overraskende fund i en undersøgelse. 

Læs også: Duftlys kan være livsfarlige at have i sit hjem

Hun mener, man skal være meget opmærksom på, hvordan ens naturmedicin og kost indvirker på den medicin, man eller måtte tage.

Professorens hold fandt ved mere eller mindre et tilfælde ud af, at folinsyre sammen med en kombination af behandlinger til maniodepressive, formindskede den medicinske effekt.

Det kan være et problem for især gravide maniodepressive, da alle gravide i Danmark som udgangspunkt anbefales at tage folinsyre.

Professorens fund omkring folinsyre er dog bare et eksempel ud af en lang række af naturlægemidler, som kan have indvirkning på medicin.

- Det er helt sikkert, at det er vigtigt, at man er opmærksom på det her problem med naturmedicin og effekten på medicin, siger Mai Raun, som er farmaceut i Lægemiddelstyrelsen.

Pas på kål og grapefrugtjuice

Hun står for en database, som hedder medicinkombination.dk, hvor man kan tjekke, hvordan de fleste medicintyper fungerer sammen, men også visse stærke vitaminer, mineraler og nogle naturlægemidler.

- Man bør først og fremmest går til sin læge eller apotekeren, hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er godt at tage et bestemt slags naturlægemiddel sammen med sin medicin, understreger Raun.


Professor Elizabeth Tunbridge nævner nogle eksempler, som lægevidenskaben har kendt til i flere år, men som forbrugere, ikke altid er klar over.

Læs også: Advarsel: Lad ikke din mobil op, mens du sover

Blandt andet er der det kendte stof perikon, som er blevet brugt i århundrede mod nedtrykthed.

Det har den uheldige sideeffekt at mindske virkningen af for eksempel p-piller og andet receptpligtigt medicin.

Mai Raun påpeger, ligesom Tunbridge også gør det, at det også er klogt at tænke over, hvilken mad og kosttilskud, man spiser.

Fødevarer som grapefrugtjuice og kål er kendt for at kunne påvirke ens medicinske behandling.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: