Da Højesteret onsdag besluttede at fratage dansk-marokkaneren Said Mansour hans danske statsborgerskab, var der ikke tale om en principiel dom.
Det mener professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.
- Jeg betragter dommen som meget konkret begrundet og dermed ikke særlig principiel, skriver han i en mail til Ritzau.
- Højesteret har foretaget en samlet afvejning af alle relevante hensyn og har i lyset heraf fundet, at udvisning og fratagelse af statsborgerskab er foranstaltninger, der står i rimeligt forhold til sagens karakter, og som ikke er i strid med internationale forpligtelser. Og så er den ikke længere.
Mansour blev sidste år i Østre Landsret idømt fire års fængsel for at propagandere for terror, for at opfordre til drab på navngivne personer og for at overtræde straffelovens såkaldte racismeparagraf.
Han ankede sagen til Højesteret, der dog hverken skulle tage stilling til skyld eller straflængde. Kun spørgsmålene om statsborgerskab og udvisning var til diskussion.
Og det endte altså med, at Mansour som den første nogensinde blev fradømt sit statsborgerskab.
Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen fortalte efter dommen, at Mansour ikke vil acceptere afgørelsen. Han vil nu gå til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i håbet om at kunne beholde sit danske statsborgerskab og dermed undgå udvisning.
- Når man begynder at udvise nogen for deres ytringer, så fratager man dem muligheden for at ytre sig - i hvert fald i Danmark. Og det er i strid med den formelle ytringsfrihed, siger Michael Juul Eriksen.
Den argumentation giver professoren ikke meget for.
- En påstand om, at dommen skulle være i strid med hensynet til ytringsfriheden, forekommer mig temmelig søgt. Men det står jo en forsvarsadvokat frit for at mene noget andet, skriver Jørn Vestergaard.
/ritzau/
