Professor giver 12 for udspil om karakterer til tiårige

Det mener Niels Egelund, der er professor i pædagogik ved Aarhus Universitet.

»Det vil nok skabe noget debat, men jeg mener, at grunden til, at de kinesiske elever faktisk klarer sig så godt, er, at de får at vide, hvor de ligger på karakterskalaen lige fra dag nummer ét,« siger Niels Egelund.

Professoren mener, at det er på tide at gøre op med den modstand mod karakterer, der ifølge ham stammer helt tilbage fra slutningen af 1970erne, da Ritt Bjerregaard (S) var undervisningsminister. Derfor hilser han VKO-forslaget velkommen.

»Det tiltag fra de borgerlige partier vil jeg give et 12-tal,« siger Niels Egelund.

Han roser også de tre oppositionspartiers forslag om, at der kun bliver uddelt afgangsbevis til folkeskoleelever, der som minimum får et 2-tal i både dansk og matematik.

»Det er meget rimeligt, at man klargør, at der er noget, man skal kunne. Folkeskolens afgangsprøve har ikke betydet noget siden 1975, og det er der behov for, at den gør,« siger Niels Egelund.

Foreningen Danske Skolelever er helt med på idéen om et fast karakterkrav i dansk og matematik, men er ikke meget for idéen om at give tiårige elever karakterer.

»I 4. klasse har man svært ved at erkende sit eget niveau og forstå, at man måske ikke er så dygtig. Så jeg kan ikke se, at det vil have nogen gavn. Jeg synes, det er fint, at man giver feedback til eleverne med en skriftlige kommentar,« siger formand for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen.

Dagens Gossip

Dagens TV