Professor-klam fyret: Smed porno på projektoren

Skrevet af Michael Lauritsen

01/03/2014

Dagens topnyheder

Hvis du skal se porno, så vent til du kommer hjem. Sådan må moralen være for en professor på en handelsskole i schweiziske Zurich. Han har nemlig mistet jobbet, efter han ved et uheld kom til at vise hudfilm for sine elever.

Klasselokalet var godt nok tomt, da professoren klikkede ind på siden Pornhub. Men han havde glemt, at en del af eleverne fulgte undervisningen online.

SE OGSÅ: Her laver de porno ved et uheld

Og da han samtidig havde glemt at afmontere kablet, der forbandt computeren og projektoren, kunne alle pludselig følge med på skærmen.

- Jeg er chokeret. Efter timen kom læreren omgående til mig og fortalte, han havde set porno på en af skolens computere, siger skolens direktør René Portenier til den scweiziske avis 20 Minutes. 

Han fortsætter:

- Han var meget flov og var ikke i stand til at fortælle mig, hvorfor han havde gjort det.

Skolen oplyser, at professoren, der havde været ansat i 40 år, var vellidt, men at hans opførsel var 'uacceptabel.