Professor: Rangvid-rapport ændrer næppe historien om krisen

Den spritnye rapport fra det såkaldte Rangvid-udvalg om årsagerne til finanskrisen vil næppe danne grundlag for historien og fortællingen om krisens rasen i 2008 i kommende generationers historiebøger.

Det vurderer professor ved CBS Per H. Hansen, der har forsket indgående i tidligere finanskriser og netop nu befinder sig i London for at forske i bankkrisen i 1931, skriver b.dk.

»Der har allerede været en langtrukken diskussion om finanskrisen årsager. Hvis det skulle være den her rapport, der bliver husket og talt om for at klarlægge finanskrisen, skulle der have været noget mere overraskende i den,« siger han til b.dk og henviser til, at der allerede er skabt nogle faste fortællinger og forestillinger om finanskrisen, som Rangvid-rapporten ikke ændrer på.

I rapporten, der blev fremlagt onsdag formiddag, fik bankvæsen og tidligere regeringer kritiske ord at tygge på; den daværende VK-regering førte en for lempelig finanspolitik, ligesom bankerne var for aggressive og for risikosøgende i deres adfærd i forbindelse med finanskrisen, der for alvor startede i september 2008, da investeringsbanken Lehman Brothers krakkede.

Dén fortælling har også været bærende ved tidligere kriser blandt andet i mellemkrigstiden, hvor den finansielle sektor i Danmark blev meget hårdt ramt.

Dengang endte det med, at det i folkemunde var bankernes skyld og grådighedens skyld, forklarer Per H. Hansen, der selv har skrevet en bog om netop bankkrisen i 20erne og 30erne.

»Det bliver ikke rigtigt af dén årsag, men bankerne bliver nok igen skurkene i folkets opfattelse. Rangvid-rapporten vender ikke op og ned på det, fordi den ikke rummer en fortælling med oplagte skurke og helte, men en mere kompliceret forklaring med mange forskellige faktorer, der tilsammen udgør årsagen,« siger han til b.dk og peger på, at rapporten kunne have haft godt af et kulturelt aspekt, fordi årsagerne til krisen i historikerens øjne netop hænger sammen med, hvordan man beskuer verden.

De to gange i de sidste 100 år, hvor vi har haft meget dramatiske finansielle kriser, har det været forbundet et meget stærkt fokus på at tjene penge modsat et fokus på etik eller moral, fortæller Per H. Hansen.

»Mens vi sad i vores samtalekøkkener eller i vores store biler, blev alt så at sige gjort op i penge. Det er et kulturelt fænomen, der selvfølgelig også fortjener at blive beskrevet, fordi det netop er en del af fortællingen,« siger han og henviser til, at der er mange dygtige antropologer i udlandet, der har beskæftiget sig med krisen.

»Der mangler sociologer, historikere og andre, der kunne have været med til at tegne mere end en økonomisk forklaring af krisen, for der er i høj grad også tale om et kulturelt fænomen,« siger Per H. Hansen.

Samtidig peger han på, at »boblementaliteten« også er en vigtig element for at forstå, hvorfor det kom så vidt, som det gjorde i 2008, da krisen for alvor satte ind.

Dagens Gossip